Zauberlehrling

Zauberlehrling

Zauberlehrling er et tredimensionelt teater-musik-videoprojekt etableret i to versioner i samarbejde mellem det danske Contemporánea, Live Electronics Denmark og Hamborgkunstnere.  Musikkomposition og ​​den elektroakustiske klangverden skabes af Ejnar Kanding fra Contemporánea og videokompositionen af Simon Janssen fra Hamborg. 

Wolfgang Häntsch står for udarbejdelse af ​​tekst, instruktion af forestillingen, scenografi, og han er på scenen som skuespiller. Den danske musiker og performer Fritz Gerhard Berthelsen (klarinet og basklarinet) er initiativtager til projektet. Det litterære grundlag er de 14 strofer fra balladen Der Zauberlehrling fra 1797 af Johann Wolfgang von Goethe. I en udvidet version benyttes ligeledes tekstfragmenter fra Goethes Faust II. Disse henviser til oprettelsen af ​​et kunstigt menneske, introduktionen af ​​papirpenge og den virtuelle oprettelse af Helena og Paris. Nuværende referencer kan ses i kunstig intelligens, penge, magt, den virtuelle verden af ​​computerspil osv.

“Spøgelserne, som jeg tilkaldte …”. Vi har tilkaldt så mange spøgelser, at vi ikke kan slippe af med dem længere. Vi står ved et vejkryds i dag. Er vi i stand til at stoppe de mange “koste”, som vi for vores velstand og bekvemmelighed har sat fri? Det er, hvad det handler om.

Scenen er gold. Baggrunden er en tredelt videovæg. Foran står en gademusiker (Fritz Gerhard Berthelsen) med klarinet, og en hjemløs mand (Wolfgang Häntsch), en tidligere litteraturvidenskabsmand, der mistede alt på grund af en personlig tragedie. En hjemløs, der i denne hjemløse tid – “for ikke helt at forbløde”, har lært sig tekster af Goethe og andre klassikere. Efterhånden bliver han mere lig figurer fra Goethes Faust II. 

Igennem denne metamorfose smelter analog og digital virkelighed sammen. Video og musik omdannes til en metaforisk klang- og billedverden. Basklarinetten bliver en magisk kost, der er ustoppelig. De to figurer forsvinder til sidst (digitalt) i tornadoen.

Projektet tilbydes i to versioner – en længere til teatre og en kortere til skoler – og er rettet mod både voksne og skolebørn. For sidstnævnte tilbydes workshops til yderligere uddybning efter forestillingen.

Goethes budskab

I sin ballade beskriver Goethe et scenarie, hvor en lærling-tryllekunstner, der er fascineret af de mange muligheder for magi, ønsker at gøre sit arbejde lettere uden at være opmærksom på magiens konsekvenser. Han anråber magter, han hverken kender eller kan kontrollere. Alt kommer ud af kontrol. Selvom Goethes værk blev skrevet for over 200 år siden, er det stadig aktuelt og relevant i dag. Efter to industrielle revolutioner kan vi observere adskillige sociale, kulturelle og økologiske ændringer, hvis konsekvenser ikke var forudseelige. Mennesker opfører sig stadig som lærlinge. 

Fascineret af teknologi og drevet af de mange muligheder for fremskridt lever vi uden at overveje de mulige katastrofale og ukontrollerbare konsekvenser. Debat om klima, sociale medier, diskrimination eller kunstig intelligens er ligeledes relevant såvel som adfærden i det personlige miljø. Der er mere end nogensinde behov for en fælles, gennemtænkt indsats, en grænseoverskridende kritisk tænkning. Disse forhold bør bevidstgøres og forstås allerede fra en tidlig alder. 

Med projektet Zauberlehrling sætter vi fokus på, at man med kunst og performance kan fortælle vigtige historier. Goethe gjorde det i sin tid i en poetisk form. Hvis flere havde lyttet til poesien, var det måske ikke gået så galt, som det er gået.

Projektet

Forestillingen og workshops gennemarbejdes som udgangspunkt for et dansk og tysk publikum. Senere kan projektet redigeres for et publikum på andre sprog. Zauberlehrling-projektet tilbyder desuden uddannelsesmaterialer og workshops for skolebørn, hvilket Contemporánea har god erfaring med gennem projektet “Skyggen” af Christian Andersen, der er blevet fremført over 200 gange i flere lande.

Handling

Handlingen udspiller sig i en forstad til en større by. Præfabrikerede bygninger i baggrunden. Foran er et lille stillads, der dækker noget, der måske har været et monument i fortiden. Glemt og forladt. Rundt om ligger affald og en improviseret soveplads. En gademusiker – Ole – slog sig ned på stilladset. Han spiller elendigt. Der kommer intet publikum. En hjemløs mand – Karl, alias Kalle – dukker op med en stor sæk. Det er hans soveplads musikeren har sat sig på. Den fremmede tilstedeværelse generer Kalle. Han prøver at gøre det klart for musikeren, at det er hans plads. Den fremmede forstår ikke noget. Han er dansk. Kalle opgiver og forbereder sig i stedet på natten. Han begynder at fortælle sin historie. Den fremmede forstår selvfølgelig ikke noget, men det betyder ikke noget. Kalle har nogen, der lytter, er nødt til at lytte, fordi han har valgt at blive.

Kalles kone begik selvmord for år tilbage. Hun var selvstændig og havde en forretning med salg af kosmetik og kosttilskud. De havde det godt. De havde ejerlejlighed og stor bil. Hvad Kalle ikke vidste var, at hans kone var afhængig og havde akkumuleret et enormt bjerg af gæld gennem årene. Når kreditorerne mistede tålmodigheden, væltede regningerne ind i postkassen. Et chok for Kalle. Hans kone tager som konsekvens sit eget liv og forlader således Kalle alene med gælden. Lejlighed, bil og alt, hvad der har værdi, beslaglægges. Kalle ender handlingslammet på gaden. Nu lever han af godgørenhed.

Kalle fortæller oprindeligt sin historie tøvende og fragmenteret, fordi han ikke længere er vant til at tale. Men her har han en lytter, der ikke forstår ham og Kalle kan således fortælle ham alt. Kalle var uddannet i litteraturvidenskab, men han havde kun et kedeligt job på en virksomhed. Der var dog vidunderlige øjeblikke i Kalles liv. Kalle begynder at citere Goethe, og det påvirker hans humør. Kalle har en sæk tøj og ting, som han modtog fra et socialcenter. Det begynder han at pakke ud. Mærkelige ting dukker op. Kalle prøver for eksempel en gammel klassisk lidt kedelig dragt. Det minder ham om Wagner og Faust, Den tidligere studerende, der nu er blevet en arrogant videnskabsmand. Han vil skabe et kunstigt menneske. Kalle klatrer ind i sin figur. Et stykke tøj i en sæk opfordrer ham til at gøre det. Kalle sørger over sin kone. Det var så smukt. Så smuk som “Helena”. Ole lytter og begynder på et tidspunkt at tælle de penge, han har tjent tidligere i dag. Penge. Kalles næste emne. Mephisto gør introduktionen af ​​papirpenge interessant for kejseren. Forbruget eksploderer, økonomien blomstrer. Det minder Kalle om hans gæld. Ingen hjalp ham ud af problemerne. Hans venner har forladt ham. Han var ikke længere en af ​​dem. Kalle tænker på Timon fra Athen. Hans hadtale.

Kalles personlige oplevelser og fragmenter af klassiske tekster blandes i stigende grad sammen. Kalle kan bruge det til at udtrykke sig på en perfekt måde, hvilket han ikke kan gøre med hverdagens sprog. Fra de indledende små forsøg på at udtrykke sig, udvikler det hele sig mere og mere excentrisk til tider til sindssyge situationer.  Metamorfosen ændrer således den virkelige omkringliggende verden. Pludselig begynder en gammel mekanisk skrivemaskine, der ligger imellem affaldet at skrive af sig selv, og det starter en kædereaktion. Videobilledet i baggrunden kollapser, og viser nu i stedet, hvad skrivemaskinen skriver: “Walle, walle, manche Strecke …”. Musikeren muterer til troldmandslærling og spiller på basklarinetten. Den elektroakustiske klangverden dukker op, ligesom billeder af verden også dukker op i baggrunden.

Nu følger er en audio-visuel musikalsk implementering af historien Troldmandens Lærling. Den finder sted uden Kalle.

Da den gamle troldmand tager på rejse, efterlader han sin dovne lærling alene hjemme i hulen med opgaver, han skal udføre. Men lærlingen bliver hurtigt træt af at slæbe vand i sin spand, og fortryller derfor en kost, så den kan gøre arbejdet for ham. Uheldigvis er lærlingen endnu ikke helt velbevandret i den slags magi, og gulvet oversvømmes hurtigt med vand. Og eftersom lærlingen ikke kender den rette trylleformular, kan han ikke få kosten til at stoppe. I desperation kløver han kosten i to stykker, hvad der imidlertid kun gør alting værre, for nu forvandles hver af de to kostestykker sig til to nye koste, der hver især flittigt går i gang med at hente mere vand. Sådan fortsætter udviklingen og selv små splinter bliver til koste, der henter vand. Hulen oversvømmes hurtigt, men da alt synes fortabt kommer den gamle troldmand hjem, og forhindrer med den rigtige trylleformular katastrofen.

Samtidig med denne udvikling kører en kunstnerisk dokumentarinstallation på videovæggene, der indbefatter konsekvenserne af menneskelig aktivitet i dens forstyrrede forhold til naturen.

Video installation

En triptykon fortæller om frelse eller dystopi. I denne kontekst indgår et centralt emne, der udtrykkes gennem en tredelt tidslinje og kommentar til fortiden, til i dag og til i morgen. Den overdimensionerede struktur – hvori hovedpersonerne bevæger sig, og hvori de ikke kan forstå helhedsbilledet – udvikler sig hurtigt til en udfordring.

I begyndelsen er videoen en baggrund og en placering for byen. Roligt og naturligt vidner den menneskeformede arkitektur og omgivelserne ikke om nogen forestående ændring eller slet ikke en trussel. De efterfølgende iagttagelser af tingene, Kalle’s overvejelser, ændrer denne opfattelse og ændrer den tilsyneladende irrelevante indflydelse, som gademusikeren Ole ser ud til at have som en sidenote til en produktiv bybefolkning.

Analogt med musik bliver videoverdenen mere og mere bevægende, mekanisk og abstrakt. Den præfabrikerede konstruktionen på skærmen kollapser, men det hvirvlede bygningsstøv trænger ind i scenens og livsmiljøets virkelighed ved hjælp af en røgmaskine. En association til samspillet mellem menneske og maskine.